Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Sommer-Østershat

Sommer-Østershat

Pleurotus pulmonarius

  • Kategori:

  • Østershatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger

Gode kendetegn hos Sommer-Østershat

Maj-oktober – Løvskov – Hat 5-20 cm

Brun uregelmæssigt snoet hætte og flødefarvet stok.

Om svampen

Sommer-Østershat er spiselig og findes enkelte steder i Danmark. Den er ikke lige så almindelig som den mere kendte Almindelig Østershat, som er en populær spisesvamp om vinteren og i foråret. Sommer-Østershat bliver typisk fundet om sommeren, men bliver stadig ofte forvekslet med Almindelig Østershat. Selvom de har meget ens biologiske træk, er Sommer-Østershat en selvstændig art. Svampen er desuden blevet brugt i en række forsøg for at lokalisere en eventuel medicinsk effekt. Enkelte forsøg viste, at den havde basis for at kunne virke som smertestillende. Andre forsøg fandt, at den var anti inflammatorisk. Disse egenskaber er dog ikke bevist hos mennesker.

Svampens struktur

Svampen starter som konveks, men bliver bredt konveks til flad hos ældre eksemplarer. Hatten bliver op til 20 cm bred, men enkelte eksemplarer kan blive endnu større. Den er glat og kan være en smule fedtet hos yngre eksemplarer. Den har en hvidlig til beige farve. Hos unge svampe er hatranden indrullet, men denne bliver senere mere bølget.

Lamellerne løber ned af stokken og er tætte. De er hvidlige.

Stokken er meget kort og fæstner ved midten af svampen.

Sporeafkast er hvidt, men kan dog være en smule gulligt.

Lugt og smag

Svampen har en mild smag og ingen udpræget lugt.

Vækst

Svampen vokser enkelte steder i Danmark. Den tætte slægtning Almindelig Østershat er mere udbredt. Sommer-Østershat vokser næsten udelukkende på bøgetræer. Den er enkelte gange blevet registreret på poppel og birk. I Danmark er de fleste fund registreret i Nordjylland og på det nordlige Sjælland.

Forvekslinger

Den mest åbenlyse forveksling er med Almindelig Østershat. De to svampe kan kendes fra hinanden på voksestedet og den længere stok hos Sommer-Østershat, som ikke findes i samme grad hos Almindelig Østershat.

Opskrift

Sommer-Østershat kan ligesom Almindelig Østershat bruges i mange forskellige opskrifter. Den har en dejlig mild smag og en rigtig god konsistens. Du kan både bruge den i simple retter på brød, men samtidig sammen med andre svampe i gryderetter eller lignende. Desuden er svampe jo altid gode til at bruge i en sovs. Se nogle af de mange opskrifter med Sommer-Østershat her:

Læs mere om Sommer-Østershat:

https://en.wikipedia.org/wiki/Pleurotus_pulmonarius

Credit for billeder frigivet under CC BY 3.

Billede 1: Jörg Hempel

Billede 2: Amanita77

Billede 3: Ak ccm

Flere billeder
sommer-østershat2 Sommer-Østershat
shroomi app

Seneste opskrifter med Sommer-Østershat

Seneste opskrifter med alle svampe