Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Begyndersvampe til nye svampesamlere

Se de nemmeste svampe at starte med

begyndersvampe

Der er rigtig mange svampe i de danske skove og ikke alle er begyndersvampe. Helt præcist findes der mere end 6000 forskellige arter i Danmark. Det er langt fra alle disse svampe, som har en størrelse, der gør dem mulige at se med det blotte øje. Dog er der stadig en lang række svampe, som du kan finde i skovene. Af disse er der mange forskellige svampefamilier og der er forskel på hvor let man kan bestemme disse svampe.

De bedste begyndersvampe:

Kantareller er er en del af Kantarelfamilien og indeholder nogle af de bedste danske spisesvampe. Specielt Almindelig Kantarel er af mange udnævnt som den bedste spisesvamp i Danmark. Kantarelfamilien indeholder dog andre fantastiske spisesvampe såsom Tragt-Kantarel og Trompet-Kantarel. Disse svampe er meget karakteristiske og deres farver og nedløbende lameller gør det meget svært at forveksle dem med andre svampe. Læs mere om kantarellerne her: Kantarelfamilien.

Rørhatfamilien indeholder ligesom Kantarelfamilien en række rigtig gode spisesvampe. Karl Johan, Punktstokket Indigo-Rørhat og Brungul Rørhat er alle fortræffelige spisesvampe og er meget lette at genkende i skoven. Desuden har de ingen farlige forvekslingsmuligheder. Netop dette gør Rørhattene til nogle gode begyndersvampe.

Morkler er ikke helt ligeså kendte som de andre svampe nævnt i denne omgang. De er dog rigtig gode spisesvampe og er meget lette at genkende. Så længe man blot ikke samler Almindelig Stenmorkel, som er giftig. Med lidt research kan man dog som udgangspunkt let se forskel på de individuelle arter af morkler, hvor specielt Spiselig Morkel er en rigtig god spisesvamp.

Ikke altid helt lige så let at bestemme som nogle af de mere kendte svampe. Der er dog en række kendetegn, som gør Østershatte til nogle af de gode begyndersvampe. Først og fremmest vokser Almindelig Østershat hele året. Selvom den er mest hyppig om efteråret kan man finde den i perioder med tøvejr hele vinteren. Udover dette vokser den meget ofte i store grupper på træstubbe. Den er desuden en rigtig god spisesvamp og du har sikkert stiftet bekendtskab med den i dit lokale supermarked, hvor den ofte sælges. Du kan læse mere om den her: Almindelig Østershat.

Almindelig Pigsvamp er ikke en lige så god spisesvamp som de tidligere nævnte, men er en let svamp at bestemme. Den har nemlig ikke hverken rør eller lameller under hatten, den har pigge. Du kan læse mere om den her: Almindelig Pigsvamp.

Start med de lette

Der er rigtig mange gode begyndersvampe at starte med. Det er som regel også disse svampe, som du kender fra både medier og svampebøger. Inden du kaster dig ud i mere komplekse svampebestemmelser anbefales det, at du har godt styr på de enkelte svampe. Det gælder desuden også i forhold til at spise svampe, hvor man gerne skal være helt sikker i sin sag! Vi har tidligere skrevet en lang række gode råd, som kan findes her: Gode Råd til Svampejagten.

Der er enkelte svampegrupper, som er sværere at bestemme og har enkelte farlige forvekslinger. Generelt er Skørhatte sværere at bestemme og de bliver derfor sjældent kategoriseret som begyndersvampe. Det samme gælder for Champignonfamilien, som har enkelte farlige forvekslinger. Hold dig derfor til hvad du føler dig tryg med og byg oven på din viden lidt efter lidt.

God svampejagt!

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene