Boletus appendiculatus
Kategori:
Rørhatfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Løvskov
Gode kendetegn hos Tenstokket Rørhat
Juli-oktober – Under eg og bøg – Hat 6-20 cm
Sjælden rørhat med gul stok
Om svampen
Tenstokket Rørhat er en spiselig rørhat, som primært vokser under bøg og eg. Den er relativt sjælden i Danmark og der er derfor ikke særlig mange, som kender den. Selvom den er spiselig har enkelte kilder rapporteret, at nogle har fået allergiske reaktioner efter indtagelse. Den er dog ingen steder beskrevet som svagt giftig. Når svampen tilberedes kan den skifte farve og få en mere blå eller grålig tone.
Svampens struktur
Hatten start som konveks, men bliver senere flad. Den har en brunlig eller gullig farve og kan blive op til 20 cm bred. Ofte er den dog væsentlig mindre og den kan blive ned til 6 cm bred hos unge eksemplarer. Den har ofte en tør overflade, som kan virke klæbrig. Med alderen kan den udvikle revner i overfladen.
Kødet er meget fast og er langsomt blånende ved gennemskæring. Svampen kan ligeledes blive blå på steder, hvor den er beskadiget. Rørene under hatten har en gullig farve og bliver blålige ved beskadigelse. Det sker dog ikke ligeså tydeligt hos yngre eksemplarer.
Stokken kan blive op til 15 cm høj og 6 cm bred. Den kan variere i form, så den kan både være tykkere mod basis og mod hatten. Den er gul, men kan få brune pletter med alderen.
Sporekast er mørkt olivenbrunt.
Lugt og smag
Svampen har en jordagtig smag, som gør den velgnet til suppe og stuvninger. Den har ingen udpræget lugt.
Vækst
Svampen vokser fra juli til oktober og findes typisk under bøgetræer eller egetræer.
Forvekslinger
Tenstokket Rørhat kan forveksles med tætte artsfæller, som har samme karakteristika. Udover disse kan den forveksles med enkelte andre rørhatte. Dens gule stok og blånende kød er dog gode kendetegn.
https://en.wikipedia.org/wiki/Butyriboletus_appendiculatus
Credit for billeder frigivet under CC BY 3.
Billede 1: H. Krisp
Billede 2: Xth-Floor
Billede 3: Ak ccm