Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampene
Det behøver ikke altid være en blanding af mange svampe, når du er svampejæger. Du kan sagtens lave mange gode retter med champignon fra dit lokale supermarked. De smager bare ikke helt ligeså godt, som svampe du selv har fundet. Sauterede champignon kan godt udskiftes med andre svampe, da det basalt set bare er svampe på panden.
I denne opskrift har vi holdt det simpelt for at gøre den så let som muligt. Hvis du gerne vil tilføje nogle andre grøntsager kan du sagtens gøre dette. Vær dog opmærksom på ikke at fjerne fokus fra svampenes gode smag. Du kan sagtens bruge friskt timian, hvis du har det i dit køkken.
Start med at klargøre dine champignon. Uanset om du bruger champignon fra supermarkedet eller fra naturen skal de renses for jord og andet skidt. Husk som udgangspunkt ikke at vaske dine svampe, hvis du kan slippe afsted med det.
Du kan vælge at skære dine champignon i mindre stykker eller beholde dem hele. Vask forårsløgene under koldt vand og skær enden fra. Skær dem herefter i mindre stykker. Varm en pande op og kom lidt smør/olie i den. Du kan undlade smøret, men det giver en god smag. Husk at panden gerne skal være meget varm, når svampene og forårsløgene kommer på. Dette giver en god smag og sørger for at svampene ikke bliver bløde. Kom timian i og giv det hele et par minutter på panden.
Kom salt og peber på lige inden servering. Retten kan bruges både som tilbehør til en god bøf eller som en simpel forret. Velbekomme!
Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampeneEn god start for begyndere
Se svampene