Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Tærte med svampe, spinat og bacon

En perfekt aftensmad med svampe

Tærte med svampe, spinat og bacon

Svampe kan bruges i mange retter og ikke bare som tilbehør. I denne ret tilfører de en masse smag og du kan derfor bruge mange forskellige svampe. Alle blandede milde svampe vil være gode i denne tærte med svampe. Vi brugte i denne omgang champignon og en smule østershatte.

Tærte med svampe, spinat og bacon

Denne opskrift er rigtig god som en let aftensmad til familie eller venner. Brug alle slags blandede svampe og en god ost. Hvis Gruyereost er lidt for dyrt kan du let erstatte den med andre oste. Men gerne en med en del smag, så tærten ikke bliver for kedelig.

Ingredienser

  • 150 gram bacon i tern
  • 150 gram Gruyereost (emmenthaler/mozzarella)
  • 200 gram champignon (blandede milde svampe)
  • 250 gram spinat
  • 6 æg
  • 1 dl mælk
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Start med at klargøre din tærtedej. Hvis du laver en hjemmelavet skal den være klar her. Stil den til at køle og begynd med de andre ingredienser. Start med at skære svampe i skover og kom på panden sammen med bacon. Mens det steger kan du vaske spinaten og lad den dryppe af. Efter ca. 5 minutter kan du komme spinaten på panden sammen med svampene og stege blandingen indtil spinaten er faldet sammen. Lad det hele køle lidt af.

Alt afhængig af hvilken ost du har købt skal den rives eller skæres groft. Læg den til side mens du pisker æg og mælk. Nu kan du begynde at putte den fyld ned i på tærtebunden. Kom alle ingredienser i, men slut af med osten. Kom salt og peber ned over ingredienserne og hæld så æggeblandingen over.

Bag tærten i ovnen ved 180-200 °C i ca. 20-35 min. Du kan altid tjekke om den er klar ved at stikke en gaffel ned i den og se om æggemassen er flydende. Hvis den ikke er flydende er tærten klar. Server eventuelt med en smule grønt på toppen. Velbekomme!

Tærte med svampe og ost

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene