Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Fyldte champignon med cheddar og bacon

Når du har lyst til at forkæle dig selv

fyldte champignon med cheddar og bacon

Den her opskrift er til de dage, hvor du har lyst til noget lækkert. Fyldte champignon med cheddar og bacon kan både bruges til morgenmad, men også som snack til en god fodboldkamp i fjernsynet.

Fyldte champignon med cheddar og bacon

Du kommer ikke til at fortryde denne ret og mange kommer helt sikkert til at spørge efter opskriften. Du kan godt bruge en smule mindre bacon, men hvis den skal være rigtig lækker er bacon vigtigt. Hvis du hellere vil bruge andre krydderier kan du bare gøre det. Paprika passer dog rigtig godt til bacon og cheddar.

Ingredienser

  • 4 champignon eller andre svampe som kan fyldes
  • 50 gram cheddar
  • 8 stykker bacon (1 pakke)
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. timian

Fremgangsmåde

Start med at tænde din ovn på 180 grader. Nu kan du rense dine svampe og fjerne stokken fra dem alle. Du kan vrikke let med dem, hvor de ofte selv kommer ud. Det kræver dog tit, at du lige fjerner lidt mere, så der er bedre plads til fyldet. Kom lidt cheddar i svampene, så de er godt fyldte. Tilføj så en smule paprika og timian på toppen for at give dem lidt mere smag.

Kom så to stykker bacon rundt om hver svamp, så de er helt dækket. Du kan godt nøjes med mindre, hvis du synes det bliver for meget. Sørg for at komme et stykke på den ene side og et på den anden lede. Når dit bacon er på svampene har du 4 runde kugler, som er klar til ovnen.

Kom dine svampe i et lille fad og giv dem ca. 20 minutter i ovnen. Det er godt lige at tjekke til dem løbende, så de ikke bliver brændte. Du kan ofte se på dit bacon om de er færdige. Lad dem stå et par minutter før servering, da de er meget varme. Velbekomme!

fyldte champignon med bacon opskrift

fyldte champignon cheddar

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene