Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Kantarel-pesto

Den gode italienske klassiker med svampe

Kantarel-pesto

Denne pesto har en meget anderledes smag end hvad du kender fra den normale basilikum pesto. Her får du en kraftigere smag af svampe sammen med den gode smag af parmesan og pinjekerner. Vi har brugt Almindelig Kantarel, men du vil sagtens kunne bruge andre gode spisesvampe. Du skal dog nok ikke bruge svampe uden den store smag. Hold dig hellere til nogle, som er kendt for en god smag. Du kan læse mere om Almindelig Kantarel her:

Kantarel-pesto

Denne kantarel-pesto passer perfekt til en let snack. Brug den på et godt stykke brød, knækbrød eller i en sandwich. Den gode smag fra kantarellerne går rigtig fint sammen med de andre ingredienser fra den klassiske italienske pesto. Du kommer helt sikkert til at lave den igen. Du kan godt lave en mindre portion, hvis du ikke har fundet nok kantareller.

Ingredienser

  • 250 gram kantareller
  • 60 gram pinjekerner
  • 1 dl olivenolie
  • 1 lille løg
  • 100 gram parmesan
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Start med at rense dine kantareller for alt skidt og jord. Der kan meget let gemme sig noget inde i ribberne. Det er bedst at fjerne skidt med en svampebørste eller et stykke køkkenrulle. Tænd for blusset og kom en pande på ved medium varme. Kom nu dine pinjekerne på panden og lad dem stege i et par minutter mens du holder dem i bevægelse. Kom så pinjekernerne i en lille skål og stil dem til side.

Kom en spiseskefuld olivenolie på panden og varm den op til høj varme. Tilføj løg og steg i 2 – 3 minutter under kraftig omrøring. Sænk varmen når løgene er blevet bløde og kom herefter dine kantareller på panden. Steg videre i ca. 5 minutter indtil svampene er blevet bløde. Stil panden til side og lad blandingen køle af et par minutter.

Kom svampeblandingen fra panden i en blender sammen med alle de andre ingredienser. Du skal altså tilføje resten af olivenolien, parmesan, hvidløg, salt og peber. Blend indtil hele blandingen er fin. Du kan tilføje en smule mere olivenolie, hvis du gerne vil have din pesto til at være mere flydende. Kom hele blandingen i et glas og gem det i køleskabet. Din pesto kan holde sig i ca. 2 – 3 uger på køl. Velbekomme!

Kantarel-pesto ingredienser

Kantarel-pesto opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene