Suillus grevillei
Kategori:
Rørhatfamilien
Status:
Spiselig
Gode kendetegn hos Lærke-Slimrørhat
Juni-oktober – Under lærketræer – Hat 5-15 cm
Gul og slimet hat
Om svampen
Lærke-Slimrørhat er en god spisesvamp, som kendes specielt på den gyldne hat. Du skal ikke lade dig afskrække af den slimede hat, da det kan fjernes ved tilberedning. Den er god at gå efter, da den ikke har mange forvekslingsmuligheder. Der er dog mange rørhatte, som er mere kendte blandt svampesamlere såsom Karl Johan.
Svampen har tidligere blot heddet Lærke-Rørhat, men alle svampe i dens slægt har skiftet navn.
Svampens struktur
Hatten er som ung kegleformet, men bliver senere hvælvet. Oftest har svampen en lille pukkel i midten. Som ung er hatten brunligt orangefarvet, men bliver senere mere gyldenbrun. Lærke-Slimrørhat er slimet uanset vejret.
Rørene er svovlgule med en tendens til at bliver mere brungule. Rørene er samtidig tilvoksede eller nedløbende.
Stokken er brungul, massiv og kan blive mellem 6-12 cm. Der sidder en ring på stokken. Ved unge svampe kan denne ring danne et slør.
Kødet er citrongult, men bliver lidt mørkere ved foden. Det bliver hurtigt blødt og bliver vandet ved regnvejr.
Lugt og smag
Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.
Vækst
Lærke-Slimrørhat vokser kun under lærketræer, hvilket har givet svampen navnet. Disse træer er dog spredt over landet, hvilket betyder, at svampen vokser mange steder. Tit ses den også i haver under lærketræer.
Forvekslinger
Svampen kan forveksles med flere andre rørhatte med slimet hat og ring. Alle disse er dog hverken giftige eller uspiselige, hvilket gør det til en god svamp at gå efter på svampejagten. Lærke-Slimrørhat adskiller sig dog med sin gyldne hat.