Pleurocybella porrigens
Kategori:
Fjerkøllefamilien
Status:
Giftig
Sted:
Nåleskov
Gode Kendetegn hos Kridthat
August-november – Nåleskov – Hat 2-10 cm
Helt hvid og tyndkødet lamelsvamp
Kridthat er relativt sjælden i Danmark og er giftig. Den er de sidste år blevet kædet sammen med en række forgiftningstilfælde og bør derfor under ingen omstændigheder spises. Dette er også selvom ældre litteratur måske ikke beskriver den som giftig. Du kan derimod nøjes med at beundre den flotte hvid farve hos svampen.
På engelsk kaldes svampen for Angel Wing. Dette er en reference til dens flotte hvide farve. Ellers kendes den på sit navn på latin – Pleurocybella porrigens.
Svampen kendes bedst på den kridhvide farve. Den kan nogle gange blive en smule gullig med alderen. Den er tyndkødet. Lamellerne er hvide ligesom oversiden af svampen. Formen på svampen beskrives som tungeformet eller kræmmerhusformet.
Svampen har en mild lugt og smag. Du skal dog være forsigtig med at smage på svampen.
Svampen gror på nedbrudt nåletræ i grupper. Den er ikke særlig udbredt i Danmark og findes primært i den vestlige del af Jylland.
Sæsonen starter i august og slutter i november. Der er registreret flest fund i september og oktober.
Svampen kan forveksles med en række andre svampe. Kridthat har dog nogle gode kendetegn, som kan adskille den fra de andre svampe. Hvis du går efter spisesvampe skal du være opmærksom på forvekslingsmuligheden med Sommer-Østershat og Almindelig Østershat. Ingen af disse to svampe er dog kridhvide ligesom Kridthat. Sommer-Østershat kan dog godt være hvidlig. Den vokser dog på dødt løvtræ.
Nogle andre forvekslingsmuligheder inkluderer savbladhatte og filthatte.
Credit for billeder frigivet under CC:
Billede 1 – Jan Eckstein
Billede 2 – walt sturgeon
Billede 3 – Jerzy Opioła