Lactarius necator
Kategori:
Skørhatfamilien
Status:
Uspiselig
Sted:
Birk
Gode Kendetegn hos Manddraber-Mælkehat
August-november – Under birk og gran – Hat 5-10 cm
Olivenbrun hat og brændende skarp smag
Om Svampen
Manddraber-Mælkehat er i Danmark også kendt som Olivenbrun Mælkehat. Den er ikke spiselig, men den anvendes til saltning i blandt andet Østeuropa.
Svampens Struktur
Hatten bliver op til 10 cm bred og har en olivenbrun farve. Den er lidt filtet og randen er længe indrullet. Hos ældre eksemplarer er den udbredt. Den er ofte smudsig og dækket af blade, nåle eller jord. Lamellerne er gullige og nedløbende. Ved berøring farves de mørkegrå. Stokken bliver op til 6 cm lang, men er ofte meget kort. Den er 1-2 cm tyk og har hattens farver i lysere nuancer. Kødet er gråbrunt og svampen har meget hvid mælkesaft.
Lugt og Smag
Svampen har en brændende skarp smag og ingen nævneværdig lugt.
Vækst
Manddraber-Mælkehat vokser på tørvebund under birk og gran. Den er mest hyppig i september og oktober.
Forvekslinger
Man kan hurtigt placere Manddraber-Mælkehat som en mælkehat på grund af mælkesaften. Herefter kan den forveksles med Dråbeplettet Mælkehat. Denne er dog både mindre og har klarere farver. Desuden vokser den i bøgeskov.
Du kan se alle mælkehatte her: Mælkehatte.