Ganoderma lipsiense
Kategori:
Lakporesvampfamilien
Status:
Uspiselig
Sted:
Løvskov
Gode Kendetegn
Hele året – Løvskov – Frugtlegeme 6-30 cm
Stor poresvamp med lakagtig overside
Om Svampen
Flad Lakporesvamp kan findes almindeligt i Danmark året rundt. Den er ikke spiselig, men kan anvendes som dekoration. Den er desuden anvendt som medium for kunstnere, da en rift i overfladen farves mørkere end resten af svampen.
Svampens Struktur
Frugtlegemet bliver op til 30 cm bredt og er hårdt og lakagtigt. De starter ud som hvide, men bliver senere brune hos ældre eksemplarer. Denne brune farver kommer af sporerne, som dækker overfladen. Undersiden er hvid og har meget fine porer. Ved berøring bliver den brun. Kødet er meget hårdt og ved gennemskæring kan man observere de forskellige vækstlag i svampen.
Lugt og Smag
Flad Lakporesvamp har ingen udpræget lugt eller smag.
Vækst
Det er en rådsvamp, der oftest lever på træer i løvskov. Den kan findes både på levende og døde træer. Den danner hvidråd.
Forvekslinger
Der er enkelte forvekslinger i de danske skove inden for poresvampene. Tøndersvamp er tykkere og har en mere filtet hatrand. Skinnende Lakporesvamp har en stilkform ved hæftningen og skorpen smelter ved varme. Det samme gælder for Kobberrød Lakporesvamp, som smelter ved varme og har en mere skinnende skorpe.