Gode kendetegn hos Fløjlsfod
September-april – Træstubbe og træer – Hat 2-10 cm
Gul eller gulbrun med fløjlsfiltet stok
Om svampen
Fløjlsfod er almindelig i Danmark og er spiselig. Den er specielt god at kigge efter i vintermånederne, hvor der ikke er meget andet at finde i skoven. Desuden findes den i store knipper, så den kan give et stort udbytte, hvis man først finder den. Stokken er tit sej, så man kan med fordel undlade at spise denne. Den smager bedst efter tilberedning.
Svampens struktur
Fløjlsfod hører til stubbesvampe og hatten er først halvkugleformet, men bliver udbredt hos voksne eksemplarer. Hatten har en honninggul farve hos unge svampe, men bliver mere mørkt gulbrune hos ældre hatte.
Lamellerne er hvide og bliver gulbrune på ældre eksemplarer. De er brede.
Stokken er en af de karakteristika hvorpå man kan kende svampen. Den er 3-10 cm høj, mørkbrun og til dels sort af et laf af fløjlshår. Det er heraf den har sit navn.
Kødet er blødt, tyndt og hvid eller gulligt. I stokken er det noget sejt.
Lugt og smag
Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.
Vækst
Fløjlsfod finder man i små knipper på løvtræ og er meget udbredt i Danmark. Den er især hyppig på popler, pile og hyld og kan tit findes i haver. Mest almindelig er svampen i november, men den kan findes gennem hele vinteren i perioder med tø. Det er en af de bedste danske svampe til at håndtere frost.
På verdensplan er den meget udbredt, hvor den er fundet i store dele af Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.
Forvekslinger
Den sortfiltede stok, hvide lameller og slimede hat gør at arten er meget karakteristisk, men den kan ovenfra ligne en svovlhat. Nogle andre svampe har lignende kendetegn, men vokser ikke direkte på træer. De er desuden ligeledes spiselige.