Suillus bovinus
Kategori:
Slimslørfamilien
Status:
Spiselig
Gode kendetegn hos Grovporet Slimrørhat
Juli-november – Under fyrretræer – Hat 4-8 cm
Grove rørmundinger og gulbrun farve
Om svampen
Grovporet Slimrørhat er spiselig, men man bør kun samle yngre eksemplarer. Ældre eksemplarer er tit fyldt med larver, som gør dem uspiselige. Man skal være opmærksom på at kødet farves rødligt under tilberedning. Det er generelt ikke en særlig eftertragtet spisesvamp og den er kendt for at afgive en masse væske ved tilberedning.
Svampens struktur
Hatten er først hvælvet, men bliver senere flad. Den har en gulbrun farve. Hathuden er klæbrig og skinnende og bliver slimet i fugtigt vejr. Rørene er svære at løsne fra kødet og olivengullige i farven. Rørmundingerne er meget grove. Stokken er typisk mellem 4-6 cm høj og har samme farve som hatten. Den bliver ofte tyndere ved basis. Kødet er sejt. Gult i farven.
Lugt og smag
Grovporet Slimrørhat lugter lidt frugtagtigt og har en let sødlig smag.
Vækst
Almindelig svamp i Danmark. Vokser på sandbund. Den er generelt udbredt i hele Europa og vokser helt oppe i 800 meters højde.
Forvekslinger
De grove rørmundinger er det bedste kendetegn for Grovporet Slimrørhat, hvorved man kan skelne den fra andre rørhatte fra samme familie. Der er ingen giftige forvekslinger. Peber-Rørhat kan ligne en gang i mellem, men den har generelt mere rødlige rør samt en pebret smag.
Credit for billeder frigivet under CC BY 3.
Billede 1: boletales.com
Billede 2: 松岡明芳
Billede 3: discoverlife.org