Langermannia gigantea
Kategori:
Champignonfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Græs
Gode kendetegn hos Kæmpe-Støvbold
Juni-september – Enge og marker – Hat 10-70 cm
Meget stor, hvid og glat i overfladen
Om svampen
Kæmpe-Støvbold er en meget karakteristisk svamp i den danske natur. Den er spiselig, så længe kødet er hvidt. Spises den efter sporerne er formet, kan det resulterede i en irriteret tarm. Dette kan ses, når kødet begynder at blive mere gulligt. Man er derfor som udgangspunkt nødt til at skære dem op for at bestemme om de er spiselige eller ej.
Hvis du finder et godt eksemplar får du dog en rigtig fin spisesvamp. Med dens store størrelse giver den altid et rigtig godt udbytte, som kan give mad til mange forskellige opskrifter. En af de mest populære tilberedningsmetoder er flødestuvet Kæmpe-Støvbold, som får den gode smag fra svampen frem.
Du kan se alle vores opskrifter med svampe inde på vores opskriftsside her:
Svampens struktur
Frugtlegemet er hvidt længe, men bliver hos ældre eksemplarer mere gulbrunt i farven. Det opsprækker samtidig hos ældre svampe. Denne svamp har sporerne inde i frugtlegemet modsat de fleste andre svampe. Det er disse der forårsager farvningen.
Kødet er hvidt og fast hos unge svampe. Det er her den er spiselig. Bliver langsomt blødere og mere gult. Til sidst pulveriseres det.
Lugt og smag
Kæmpe-Støvbold har en mild lugt og ingen udpræget smag.
Vækst
Kæmpe-Støvbold er ret almindelig, men forekommer kun på meget næringsrig jord. I enkelte andre omkringliggende lande har den status som truet, men dette er kun få. Den kan som hovedregel findes i mange andre europæiske lande.
Forvekslinger
Dens karakteristiske størrelse og udseende gør man ikke kan forveksle den med giftige svampe. Du kan læse mere omkring nogle af de andre støvbolde, som du kan finde i den danske natur. Ingen af dem får dog samme størrelse som Kæmpe-Støvbold.