Meripilus giganteus
Kategori:
Kæmpeporesvampfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Løvskov
Gode kendetegn hos Kæmpeporesvamp
Juli-november – Løvskov – Hat 20-60 cm
Stor trævlet svamp med en brunlig farve
Om svampen
Kæmpeporesvamp er spiselig og findes almindeligt i Danmark. Den kendes på sin meget store størrelse, som navnet også beskriver. Den er ikke kendt som en god spisesvamp og det er typisk ikke mange, der samler den til dette formål. Smagen er ikke mild, som de kendte spisesvampe. Den skal desuden koges eller steges i længere tid før den er spiselig. Enkelte steder er det nævnt, at den har været brugt til medicin, men dette er heller ikke vidt udbredt i dag. Hvis du har mulighed for at finde andre gode spisesvampe, bør du ikke tage denne med i blandingen.
Svampens struktur
Svampen kan blive op til 60 cm, men kan faktisk en gang i mellem findes i endnu større varianter. De enkelte hatte er samlet i et stort legeme, hvor de kan være meget talstærke. Farven er blegt brun hos unge svampe med gullige nuancer, men bliver mere mørkebrune hos ældre svampe. Når du trykker på svampen vil farven ændres til en mere sort farve hos unge svampe. Den føles meget blød og er generelt trævlet, hvilket er med til at gøre den spiselig. Andre poresvampe kan være hårde, som gør dem helt uspiselige.
Hele svampen kan under de rigtige forhold blive helt op til en meter i Danmark.
Lugt og smag
Svampen har en syrlig smag og ikke nogen særlig lugt.
Vækst
Svampen vokser i løvskov i hele Danmark. Den kan findes i store dele af Europe og andre verdensdele, så det er en meget almindelig svamp. Du finder den typisk på store stubbe af bøg.
Forvekslinger
Der er enkelte forvekslinger, men når man kigger nærmere efter har alle gode kendetegn. Svovlporesvamp er en af de fine spisesvampe, som kan forveksles med Kæmpeporesvamp. Den har dog en mere klar gul farve og kan derfor adskilles i de fleste tilfælde. Kæmpeporesvamp kan også forveksles med Tueporesvamp, som er i samme svampefamilie. Denne har dog en anderledes farve, der befinder sig mere i de grålige nuancer.
https://en.wikipedia.org/wiki/Meripilus_giganteus
Credit for billeder frigivet under CC BY 3.
Billede 1: Michael Gäbler
Billede 2: Snežana Trifunović
Billede 3: