Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Kantareller – Hvornår kan man finde dem?

Få mere at vide om svampene og deres sæson

Kantareller hvornår og hvor

De er nogle af de mest eftertragtede svampe i Danmark og de smager fantastisk. Kantareller har altid været en af de kendte svampe, som har skabt store private og kommercielle interesser. Alle vil gerne finde dem. Som med de fleste svampe vokser de dog ikke hele året. Man kan derfor med fordel planlægge lidt, hvis man vil øge sine chancer for finde svampene. Denne artikel fokuserer på Almindelig Kantarel, som er den mest kendte danske svamp i kantarelfamilien. Der findes dog andre svampe i familien, som også er fortræffelige spisesvampe.

Så hvornår finder man kantareller?

Svampene kigger som hovedregel først frem i løbet af sommeren i Danmark. Du skal dog være opmærksom på, at højsæsonen klart ligger i efteråret.

Herunder kan du se en graf over de indrapporterede fund af Kantareller i Danmark. Tallene er fra Svampedatabasen, som lader folk indrapportere, når de finder svampe. Selvom alle selvfølgelig ikke indrapporterer deres fund giver grafen stadig et godt overblik over hvornår du kan forvente at finde svampene i de danske skove.

Kantareller - Hvornår

Du har altså god mulighed for at finde kantareller allerede fra juni indtil svampesæsonen stopper. Dette sker typisk når frosten sætter ind. Efter frosten kommer vil der ikke komme mange nye svampe og du skal begynde at lede efter de typiske vintersvampe i stedet for kantareller. Af disse kan Almindelig Østershat, Judasøre og Fløjlsfod nævnes.

Hvor finder du kantareller i Danmark?

Generelt vokser kantareller i store dele af Danmark. Du behøver derfor ikke rejse tværs over landet for at finde et godt sted til din svampejagt. Vi kommer her til at nævne et par steder, som du kan gå efter, når du starter din svampejagt. Der er selvfølgelig ingen garanti for at finde kantareller, men mange andre har tidligere fundet svampene i disse områder.

Silkeborg har altid været kendt som et godt sted for svampejagt. Det kan tydeligt ses på antallet af kantarelfund, som fordeler sig rundt i de mange skove. På kortet herunder ses de store skovområder, hvor du kan starte din kantareljagt. Husk at tjekke hvorvidt det er privat skov eller offentlig skov før du starter din svampejagt.

Kantareller Silkeborg

Gribskov er den største skov på Sjælland og en af de bedste til svampejagt. Specielt i forhold til kantarellerne kan man her være rigtig heldig og finde mange gode. Prøv dig frem og led efter svampene i forskellige områder.

Kantareller Gribskov

Store Dyrehave er en stor skov på Sjælland, som tidligere blev brugt til jagt. Dette bliver den ikke i dag, men de mange veje i skoven er der stadig. Dette gør det let at komme rundt og starte din svampejagt fra forskellige steder.

Svampejagt Store Dyrehave

Start din svampejagt

Det runder vores artikel om kantareller af. Med god planlægning og lidt held kan du sagtens finde svampene i Danmark. Du kan eventuelt følge med på Svampeatlas samt Shroomi og se hvornår årets første svampe bliver rapporteret. Det giver en ide om hvornår du selv kan starte din jagt og forhåbentligt finde nogle lækre svampe. Husk at læse om alle opskrifter med svampene på vores opskriftsside:

Download Shroomi og få en god svampe app

Du kan med fordel hente vores svampe app Shroomi og få alle svampene på din telefon. Klik på billedet for at komme til App Store, hvor du kan hente vores app. Hvis du bruger Android kan du hente den i Playstore ved at søge efter Shroomi.

Svampe app - Shroomi

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene