Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Kantareller i 2019 – Lær mere om svampene og lækre opskrifter

Få en god start på svampesæsonen ved at lære mere om svampene

Kantareller i 2019

Svampesæsonen i 2019 har indtil videre budt på nogle af de kendte svampe, som vokser i foråret. Dette er både morkler, Vårmusseron, Skællet Stilkporesvamp og Svovlporesvamp. Alle fine spiselige svampe, som du kan bruge i madlavningen. Der har dog stadig ikke været meget regn, som virkelig få svampene frem. Kantarellerne kommer typisk først senere på sæsonen og du må derfor væbne dig med tålmodighed indtil sæsonen for kantareller går i gang.

Hvornår kommer de første kantareller?

De første kantareller er allerede blevet fundet i 2019. Allerede i slutningen af maj gav flere svampejægere i Danmark besked om enkelte fund af kantareller. De har dog ikke haft mulighed for at vokse sig særlig store endnu og mange venter derfor med at samle dem. Siden de enkelte observationer tidligere på året har der dog ikke været de store indberetninger. Generelt venter svampene på nedbør, så tørken kan forsvinde. Det afhænger meget af vejret hen over sommeren før vi ved om det bliver et godt svampeår.

Hvor skal jeg lede efter kantareller i 2019?

Svaret på dette spørgsmål afhænger i høj grad af hvor du bor. Det bedste sted vil ofte være i en skov tæt ved dig selv. Bor du i København skal du med stor sandsynlighed ud af byen for at få gevinst. Hareskoven har tidligere vist sig at give et udbytte til svampejægere, så det kan være et godt bud, hvis du kan komme ud af byen. Den er dog meget besøgt og det er derfor slet ikke sikkert, at du finder kantareller.

I Nordsjælland er der flere skove og der er derfor blevet fundet en del kantareller. Du skal selvfølgelig bare være opmærksom på om det er en privat skov du bevæger dig ud i. Du kan læse mere omkring reglerne for svampejagt i private skover her: Samle svampe i private skove.

En af de helt store skove på Sjælland er Gribskov, som hvert år giver mange kantareller til besøgende. Det er en stor skov, hvor mange har muligheder for at få noget med hjem.

Kommer du fra Aarhus er Moesgaard skov et godt bud på at finde kantareller. Det er en stor flot skov og der er mange gode steder med kantareller. Hvis du bor tættere på den nordlige del af Aarhus skal du længere ud. Risskov vil ikke byde på mange kantareller, da den er meget velbesøgt og ikke så stor.

Udenfor byerne i Jylland er der mange gode muligheder for at finde kantareller. De store skovområder ved Silkeborg er et rigtig godt bud og værd at køre efter. Ellers kan du tage til Nordjylland, hvor svampejagt efter kantareller altid har været populært.

Gode opskrifter

Kantareller i 2018 - Opskrifter

Kantareller er nogle af de bedste danske svampe at bruge i madlavningen. De er utrolig alsidige og du kan bruge dem både til en simpel svampetoast eller en gourmet-opskrift. Her får du en liste med nogle af de gode opskrifter, som du kan give dig i kast med. De fleste af opskrifterne er lette og tager derfor ikke lang tid at lave.

Her på siden udkommer der altid nye opskrifter med svampe. Du kan finde alle opskrifter på ved at trykke på linket herunder:

Opskrifter

Det bedste overblik får du dog i den nye Shroomi app, som giver dig mere end 200 af de danske svampe samt mere end 100 opskrifter. Her kan du søge specifikt efter opskrifter med den svamp, som du har fundet. Dette gælder selvfølgelig også kantareller.

Svampe app - Shroomi

Køb af kantareller i 2019

Du behøver ikke altid finde kantareller i naturen for at få lov til at lave mad med dem. I løbet af sæsonen bliver de solgt mange steder i Danmark og du har derfor let adgang til dem i de fleste egne af Danmark. Hvis de ikke er tilgængelige i dit lokale supermarked kan man i dag også bestille dem på nettet. Generelt kan du typisk finde Almindelig Kantarel i SuperBrugsen, Rema 1000, Føtex og Menu. Her forhandles der friske eksemplarer tidligt på sæsonen, da de importeres fra andre lande.

En anden gode mulighed for at købe svampe er på markeder. Der findes mange grøntsagsmarkeder i de større byer. I københavn er der mange svampe på torvehallernes marked i sæsonen og i Aarhus kan du tit finde dem på grøntsagsmarkedet ved Ingerslevs Boulevard. Det er rigtig fine svampe og du kan få kantareller til en god pris.

Du kan også sagtens bestille kantareller og andre svampe på nettet. Inde på Føtex hjemmesiden kan du altid købe en pose med tørrede kantareller. Andre spillere som Nemlig.com sælger dem også til en fin pris. Dette er dog typisk de tørrede svampe.

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene