Craterellus undulatus
Kategori:
Kantarelfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Løvskov
Sted:
Nåleskov
Gode kendetegn hos Liden Kantarel
August-oktober – Nåleskov og løvskov – Hat 1-5 cm
Uregelmæssig hatrand og grålig farve
Liden Kantarel er ikke ligeså kendt som mange af de andre svampe i Kantarelfamilien. Specielt Almindelig Kantarel trækker meget af opmærksomheden i denne gruppe af svampe. Liden Kantarel er dog stadig spiselig, men har ikke helt den samme gode smag, som findes i nogle af de andre kantarelsvampe.
Hatten bliver op til 5 cm bred og er meget uregelmæssig i hatranden. Den har en grålig farve, som ikke ses i de andre kendte kantareller. Lamellerne er nedløbende og stokken bliver op til 8 cm høj. Den kan have en lysere farve ved hatranden. Den kan desuden ofte findes i store grupper.
Sporeafkast er hvidt.
Svampen har en mild smag og en frugtig duft.
Liden Kantarel findes rundt omkring i Danmark, men den er ikke almindelig i skovene. Den findes hyppigst i løvskov ved bøgetræer, hvor den vokser på skovbunden. Den kan typisk findes blandt en masse blad eller grene. De mest populære måneder at finde den i er august til oktober, men der er blevet registreret enkelte fund i juli måned.
Liden-Kantarel kan forveksles med andre kantareller, men disse har alle gode kendetegn. Tragt-Kantarel er den mest åbenlyse. Den har dog en mere brunlig og gul farve, hvor Liden-Kantarel har en klart mere grålig farve. Desuden er hatten typisk mere uregelmæssig. Udover denne er det svært at forveksle den med andre svampe, da kendtegnene er meget karakteristiske.
https://fr.wikipedia.org/wiki/Pseudocraterellus_undulatus
Engelsk navn: Winter Chanterelle
Credit for billeder frigivet under CC BY 3.
Billede 1: H. Krisp
Billede 2: Jerzy Opiola
Billede 3: Jerzy Opiola