Boletus luridus
Kategori:
Rørhatfamilien
Status:
Spiselig
Sted:
Løvskov
Juni-november – Bøgeskov – Hat 5-15 cm
Røde rørmundinger, rødt net på stokken og øjeblikkeligt blånende ved gennemskæring
Netstokket Indigo-Rørhat er almindelig i Danmark og er en spiselig rørhat. Svampen kan bruges sammen med andre svampe og skal tilberedes før indtagning! Generelt kan ofte være angrebet af insekter, som gør den mindre god til madlavning. Du skal derfor som hovedregel gå efter de yngre eksemplarer, da de er mindre angrebet af insekter.
Svampen kendes på engelsk som Lurid Bolete.
Hatten er 5-15 cm stor og olivengul til brunlig i farven. Den er først filtet, men bliver senere glat og fedtet. Rørene er gule og runde, mens rørmundingerne er røde. Stokken er gul i bundfarven, men har et groft rødt net, som dog en sjælden gang mangler. Kødet er gult, men blåner ved gennemskæring. Nederst i stokken er det ofte rødligt.
Netstokket Indigo-Rørhat har en mild smag og ingen udpræget lugt.
Den forekommer mest almindeligt i bøgeskov og vokser sammen med eg, birk og bøg. Den vokser altid på næringsrig jord og ofte i vejkanter.
Netstokket Indigo-Rørhat kendes bedst på sit røde net og den blå farve ved gennemskæring. Den kan i særlige tilfælde forveksles med den sjældne Satans Rørhat, som er svagt giftig. I de eksemplarer, hvor nettet mangler, kan den forveksles med Punktstokket Indigo-Rørhat.
Herunder kan du se et billede, som sammenligner Punktstokket Indigo-Rørhat til venstre og Netstokket Indigo-Rørhat til højre. Du kan se en ret klar forskel på stokkene, hvor Punktstokket Indigo-Rørhat har en rødlig farve over en gul basisfarve.