Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Peber-Rørhat

Peber-Rørhat

Chalciporus piperatus

  • Kategori:

  • Rørhatfamilien

  • Status:

  • Uspiselig
  • Uspiselig

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Rørhatfamilien

Gode kendetegn hos Peber-Rørhat

Juli-oktober – Nåleskov – Hat 2-11 cm

Pebret i smagen og lille i størrelsen.

Om svampen

Peber-Rørhat er ret almindelig i Danmark og er uspiselig. Den er flot og relativt let at bestemme på grund af dens farver. Den er nogle steder blevet beskrevet som spiselig efter lang tilberedning, men det anbefales ikke at prøve.

På engelsk kendes svampen som Peppery Bolete. Dette navn kommer fra den stærke pebrede smag.

Svampens struktur

Den er halvkugleformet hos yngre eksemplarer, men flader ud med alderen. Hatten er glinsende i tørvejr og kan være lettere klæbrig når den er våd. Farven varierer fra kanelfarvet til en mørk rødbrun i voksne eksemplarer.

Rørene er tilvoksede og orangebrune. Ved hatranden er de mindre og mere tætsiddende. De er mørkere end hatten.

Stokken måler 4-9,5 cm og 0,6 – 1,2 cm tyk og har samme tykkelse hele vejen med en lille tendens til at være større forneden. Farven er nogenlunde ens hos stokken og hatten, men den kan være lysere og der er gult mycelium forneden.

Kødet er gulligt, nogle gange med en rødlig tone.

Lugt og smag

Svampen har ingen lugt og en pebret smag.

Voksested og sæson

Peber-Rørhat findes hovedsageligt på surbund og er bredt udbredt i Danmark. Den findes i mange forskellige europæiske lande.

Forvekslinger

Peber-Rørhat er karakteristisk i sin smag, som derfor gør den svær at forveksle med andre. Sammen med de mørke rørmundinger kan den typisk ikke forveksles med svampe, der ikke er spiselige. Den er heller ikke let at forveksle med de andre kendte rørhatte, som mange svampejægere går efter på deres svampejagt.

Flere billeder
Peberrørhat Peberrørhat
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe