Porpolomopsis calyptriformis
Kategori:
Hygrophoraceae
Status:
Uspiselig
Sted:
Græs
Gode kendetegn
September – november – Græs og marker – Hat 3-6 cm
Bleg rosa farve og kegleformet
Om svampen
Rosenrød Vokshat er sjælden i Danmark og bliver betragtet som uspiselig. Nogle kilder har listet den som spiselig, men man bør ikke samle den til spisning på grund af dens status.
Svampens struktur
Hatten bliver op til 12 cm i diameter og starter som konisk, men bliver udbredt med en lille pukkel ved hatmidten. Randen splitter tit og bliver bøjet op ved modne eksemplarer. Overfladen er fibret og glat til fedtet. Den har en bleg rosa farve, som kan blive mere pink. Den er meget sjældent hvidlig.
Lamellerne er fjerne og har samme farve som hatten. De kan være en anelse mere hvide.
Stokken er glat og hvide, men kan have aner af hatfarven. Den har ingen ring. Sporeafkast er hvidt.
Lugt og smag
Rosenrød Vokshat har ingen udpræget lugt eller smag.
Vækst
Svampen vokser i græs og findes derfor ofte i marker og haver. Dette er dog kun i Europa. I Nordamerika og Asien vokser den i skove. Den vokser gerne i syrlig jord og kan findes helt frem til nattefrosten rammer.
Den vokser alene eller i mindre grupper. Når man finder den et år, er der stor chance for den vokser samme sted de næste par år.
På grund af svindende antal i Europa er svampen blevet indstillet til at blive beskyttet bedre. Dette er sket på grund af voksende agrikultur i alle landene, som har gjort den truet i mange lande.
Forvekslinger
Rosenrød Vokshat kan en sjælden gang ligne Eng-Vokshat (Hygrocybe pratensis), men denne har dog mere læderagtige farve, hvor Rosenrød Vokshat har mere rødlige farver. Det er den eneste vokshat, som har de røde farver.