Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Rynket Klokkemorkel

Rynket Klokkemorkel

Verpa bohemica

  • Kategori:

  • Morkelfamilien

  • Status:

  • Giftig
  • Giftig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Morkler

Gode Kendetegn hos Rynket Klokkemorkel

Marts-maj – Løvskov  – Hat 2-4 cm

Gulbrun rynket klokkemorkel

Om Svampen

Rynket Klokkemorkel er meget sjælden i Danmark og er giftig/uspiselig. Det er ikke en de kendte morkler, da den findes så sjældent. Den har ligesom de andre morkler et meget karakteristisk udseende.

Forskellige kilder rapporterer svampen både som spiselig, uspiselig og giftig. Du bør derfor ikke indtage svampen, hvis du finder den, da nogle personer har fået maveonde af indtagelse.

På engelsk har svampen navnet Early Morel. Nogle af de andre navne inkluderer Early False Morel og Wrinkled Thimble-Cap. På latin har svampen navnet Verpa bohemica.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 4 cm bred og har en gulbrun farve. Den er meget rynket, som har været med til at give svampen dens navn. Hatten er fri fra stokken.

Stokken kan blive op til 12 cm høj og har en lysere farve end hatten.

Lugt og Smag hos Rynket Klokkemorkel

Svampen har ingen nævneværdig lugt eller smag.

Voksested og sæson

Svampen vokser i den tidlige svampesæson i foråret sammen med de andre morkler. Den kan findes fra marts til maj, men har sin højsæson i april. Den er dog relativt mere sjælden end de andre danske morkler og der er derfor ikke fundet mange svampe. Alle registrerede fund er sket på Sjælland.

Den mest almindelige vært er poppel.

Forvekslinger hos Rynket Klokkemorkel

Generelt er morklerne lette at skelne fra andre svampe på grund af deres karakteristiske udseende. Desuden vokser de primært i foråret inden svampesæsonen rigtig sætter ind. Der er derfor ikke ligeså mange forvekslinger blandt andre svampe.

Blandt morklerne er den mest nære forveksling Hætte-Morkel. Denne har dog ofte ikke samme rynkede hat. Desuden er hatten hos Rynket Klokkemorkel helt fri fra stokken. Hos Hætte-Morkel er kun randen fri fra stokken.

Billeder er frigivet under CC3.0:

Billede 1 – Tatiana Bulyonkova

Billede 2 – Aljabakphoto

Billede 3 – GLJIVARSKO DRUSTVO

Flere billeder
Rynket Klokkemorkel stok Rynket Klokkemorkel svamp
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe