Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Skællet Ridderhat

Skællet Ridderhat

Tricholoma imbricatum

  • Kategori:

  • Ridderhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Ingen her på siden.

Gode Kendetegn hos Skællet Ridderhat

September-november – Fyrreskov og nåleskov – Hat 4-9 cm

Fint skællet hat og længe indbøjet rand

Om Svampen

Skællet Ridderhat findes hist og her i Danmark og unge eksemplarer betragtes som spiselige. Den er dog ikke anbefalelsesværdig som spisesvamp.

På engelsk kendes svampen som Matt Knight.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til 9 cm bred og er tør. Den starter som hvælvet, men bliver udbredt med alderen. Den er fint skællet og randen er meget længe indbøjet. Farven kan variere, men er ofte mørkebrun til rødbrun. Lamellerne er hvide, men får efterhånden brune pletter. Stokken er 6-10 cm høj og op til 1,5 cm tyk. Den er bleg hvidlig med brune nuancer. Den bliver desuden brun ved tryk. I toppen er den hvidere og den tilspidser ved basis. Kødet er hvidt med et brunligt skær.

Lugt og Smag

Skællet Ridderhat har en mild til let bitter smag og ingen nævneværdig lugt.

Voksested og sæson

Svampen vokser hyppigst i fyrreskove, hvor den dog stadig kun findes hist og her. Den kan sjældnere findes i andre nåleskove. Den findes oftest i oktober.

Forvekslinger

Der er flere svampe, som ligner Skællet Ridderhat. Dråbeplettet Ridderhat ligner, men har dråbepletter nær hatranden og er mere glat. Kastanja-Ridderhat har en mere radiært stribet hat. Sveden Ridderhat ligner, men vokser kun i løvskov. Til sidst kan Ko-Ridderhat nævnes, som dog har en skægget hat og vokser hovedsageligt i granplantager. Alle disse forvekslinger har brune hatte og bliver ikke betragtet som spiselige.

Flere billeder
Skællet Ridderhat Skællet Ridderhat
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe