Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Skællet-Stilkporesvamp

Skællet Stilkporesvamp

Polyporus squamosus

  • Kategori:

  • Stilkporesvampfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Ingen her på Shroomi.

Gode kendetegn hos Skællet Stilkporesvamp

April-september – Løvskov – Hat 5 – 40 cm

Stor poresvamp med skæl

Om svampen

Skællet Stilkporesvamp er almindelig i Danmark og er spiselig. Den er ikke kendt som en af de gode spisesvampe, men den kan faktisk smage ret godt med en god tilberedning.

Du skal altid gå efter unge eksemplarer, som ikke føles seje. Du skal desuden altid skære stokken fra, da den let bliver sej. Mærk efter når du skærer svampen over. Hvis den er sej bør du ikke spise den. Er den derimod blød kan du sagtens bruge den i opskrifter efter tilberedning.

Svampens struktur

Hatten bliver op til 40 cm og er dækket af brunlige skæl på en gullig/hvidlig baggrund. Skællene kan godt variere lidt i farven alt afhængig af vejr og alder. Stokken bliver op til 6 cm høj og varierer en del i tykkelse. Den kan være lidt tykkere ved basis. Farven på stokken kan være både hvidlig og lidt mere brunlig.

Porerne er hvide/cremefarvet og løber lidt ned af stokken. Ved beskadigelse vil porerne skifte til en mørkere brunlig farve efter lidt tid.

Lugt og smag

Svampen har en kraftig lugt af vandmelon. Nogle beskriver den dog mere ovre i retning af agurk. Den skal tilberedes inden spisning, hvor den har en mild smag.

Vækst

Svampen vokser på forskellige arter i løvskov. Den er ganske almindelig hos stubbe eller træer, som ikke er døde, men er svækkede. Da mange svampe fældes i parker vil du sagtens kunne finde den rundt omkring i byernes parker. Den er spottet flere steder i København i de større parker.

Desuden er den interessant at gå efter om foråret, da der på dette tidspunkt ikke er mange andre spisesvampe. Den er stadig at finde selvom vejret eventuelt har været tørt i løbet af foråret og der derfor måske ikke er mange andre forårssvampe at finde.

Forvekslinger

Skællet Stilkporesvamp kan ikke forveksles med særlig mange andre svampe. Et af de allerbedste kendetegn er størrelsen, hvor andre lignende svampe er lidt mindre. Specielt i foråret møder du ikke mange andre svampe som ligner og den er derfor relativt let at bestemme.

Skællet Kødpigsvamp kan nævnes som en forveksling, da den har en del af samme karakteristika. Du vil dog kunne vende svampen om og se at den har pigge og ikke porer under hatten.

Tilberedning af Skællet Stilkporesvamp

Selvom svampen ikke er anset som en af de bedste spisesvampe kan du sagtens få et lækkert måltid ud af den. Du skal bare huske kun at bruge de bløde områder af svampen. Den tilberedes bedst i meget tynde skiver på en varm pande med olie eller smør. Efter nogle minutter vil du kunne komme stykkerne på et godt stykke brød eller lignende.

Opskrift med Skællet Stilkporesvamp

Der er mange forskellige opskrifter med svampen, som smager rigtig dejligt. En opskrift som varmt kan anbefales er at lave en god svampeblanding på en pande og herefter komme det hele på brød. Konsistensen er rigtig dejlig, hvis du bruger tynde skiver af svampen. En anden god opskrift er en god omgang pasta, hvor en svampeblanding på panden med Skællet Stilkporesvamp er rigtig lækker. Du kan sagtens selv prøve dig frem med andre opskrifter. Svampen passer dog bedre til en tur på panden end hvis du bruger den i en sauce eller lignende. Her bliver smagen bedre, hvis du bruger nogle af de klassiske gode svampe såsom kantareller eller Karl Johan.

Læs mere om Skællet Stilkporesvamp:

Cerioporus_squamosus

Flere billeder
Skællet Stilkporesvamp skæl Skællet Stilkporesvamp porer
shroomi app

Seneste opskrifter med Skællet Stilkporesvamp

Seneste opskrifter med alle svampe