Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Spiselig Mælkehat

Spiselig Mælkehat

Lactifluus volemus

  • Kategori:

  • Skørhatfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Forvekslinger

  • Forvekslinger
Mælkehatte

Gode Kendetegn hos Spiselig Mælkehat

Juli-oktober – Løvskov  – Hat 5-11 cm

Fastkødet, orangebrun mælkehat

Om Svampen

Spiselig Mælkehat er relativt sjælden i Danmark og er spiselig. Den er ikke helt ligeså kendt som den gode spisesvamp Velsmagende Mælkehat, der findes mere almindeligt i Danmark. Begge er dog gode spisesvampe.

På engelsk har svampen navnet Weeping Milk Cap. Et andet navn er Volumnious Latex-Milky. Ellers kendes svampen mest under sit navn på latin – lactifluus volemus.

Svampens Struktur

Hatten bliver op til ca. 11 cm bred og starter som konveks med en indrullet hatrand. Den bliver dog senere ofte nedtrykt ved hatmidten hos ældre eksemplarer. Den kan hos gamle svampe få en tydeligere tragtform.

Hatten har en flot orangebrun eller rustbrun farve, som er et godt kendetegn. Den kan dog generelt variere lidt i hatfarven og nogle eksemplarer er væsentligt lysere og mørkere end andre. Den er ofte mørkere mod midten.

Stokken bliver op til 10 cm høj og op mod 2,5 cm bred. Den kan dog godt være en del tyndere. Den har ca. samme farve som hatten, men er ofte en smule blegere.

Kødet er fast og bliver langsomt brunligt ved gennemskæring.

Mælken hos svampen er hvid, men kan blive brunlig, hvis den er eksponeret længe overfor luft.

Lugt og Smag hos Spiselig Mælkehat

Svampen har en mild smag og ingen nævneværdig lugt.

Voksested og sæson

I Danmark findes svampen mest i de østlige egne af Jylland eller på Sjælland. Den er relativt sjælden, så du støder ikke ofte på den. Den vokser i løvskov sammen med bøgetræer.

Den typiske sæson er i august og september, men den kan allerede findes i juli, hvis vejret er til det.

Forvekslinger hos Spiselig Mælkehat

Svampen har ingen åbenlyse forvekslinger, men kan forveksles med Hummer-Mælkehat, som nogle gange ligner en del. Den er desuden rigtig sjælden og er tit lysere i farven.

Credit for billeder frigivet under CC:

Billede 1 – Ak ccm

Billede 2 – Katja Schulz

Billede 3 – Dan Molter

Flere billeder
Spiselig Mælkehat mælk Spiselig Mælkehat gammel
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe