Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampene
Danmark er et lille land med fantastisk natur. Denne natur rummer en lang række svampe. Faktisk findes der langt flere svampe end de fleste mennesker regner med. Det er nemlig ikke alle svampe, som du kan se med det blotte øje. Der er forskellige estimater, men det skønnes, at der faktisk er omkring 8000 forskellige arter bare i Danmark. Størstedelen kan dog ikke ses med det blotte øje.
Indholdsfortegnelse:
Selvom svampejagt kan studeres hele livet, kan du ret hurtigt komme i gang som begynder. Du skal bare altid huske at have respekt for feltet og svampene.
Der er nogle svampefamilier, som er bedre for begyndere end andre. Det er ret godt at starte med at gå efter svampe fra disse familier, hvis man skal have nogle gode oplevelser de første par gange. Generelt skal du dog huske, at de gode spisesvampe er populære. Du kan derfor godt risikere at være afsted på svampejagt flere gange før du finder nogle af de gode spisesvampe.
Denne familie er nok den bedste for begyndere, da der er flere forskellige spisesvampe og ingen tydelige farlige forvekslinger. I denne svampegruppe finder du følgende gode spisesvampe:
Disse 4 arter er fortræffelige spisesvampe og er typisk de svampe, som svampejægere går efter i familien. Der er mulige forvekslinger blandt svampene, men det er relativt let at skelne dem fra de giftige rørhatte.
De to giftige rørhatte er Satans Rørhat og Djævle-Rørhat. De er dog ret lette at kende og de er væsentlig mere sjældne i skovbunden. Det er derfor ikke sikkert, at du overhovedet kommer til at støde på dem. Det er dog fint at lære dem at kende, så du er bekendt med dem.
Denne familie er derfor et rigtig godt udgangspunkt for begyndere. Du kan se alle svampe i familien her: Rørhatfamilien.
Denne familie er sammen med rørhatfamilien et af de bedste steder at starte for begyndere. Her finder du nogle af de mest eftertragtede spiselige svampe i Danmark. De mest søgte svampe i familien er følgende:
Disse tre svampe er meget kendte. Det er dog klart mest Almindelig Kantarel, som folk forbinder med kantarelfamilien. Den flotte gyldne farve og den fantastiske smag gør den meget eftertragtet.
Nogle ting kan du kaste dig ud frygtløst ud i. Svampejagt er dog ikke en af disse ting, da der vokser giftige svampe i naturen. Her får du nogle gode råd, som du altid bør følge:
Hvis du følger disse råd bør du kunne nyde din svampejagt på en god og sikker måde. I takt med at du opnår mere erfaring kan du begynde at få en bedre føling for de forskellige svampe.
Her får du et overblik over de mest kendt spiselige svampe i Danmark. Du får et billede og beskrivelser, så du lettere selv kan spotte dem på din svampejagt.
Dette er jo nok den mest kendte svamp i Danmark. De eftertragtede kantareller er fantastiske spisesvampe, som vokser i mange dele af Danmark. De fleste personer henviser til Almindelig Kantarel, når de omtaler kantareller.
Svampen kendes bedst på den flotte æggegule farve og ribberne under hatten. De kan variere lidt i farven afhængigt af vejret, men har næsten altid en fin gul farve. Tørt vejr gør dem dog tit lidt blegere. En anden god ting ved svampen er, at den sjældent er angrebet af orme. Dette ses nemlig ofte hos de gode spisesvampe blandt rørhattene.
Et andet godt kendetegn hos Almindelig Kantarel er den gode abrikoslignende duft. Den vokser i skovene allerede fra juni, men der er sjældent mange eksemplarer i skovene før juli/august, hvor der skal have været nedbør. De tidlige eksemplarer er desuden ofte meget små. Så du får mere ud af svampene, hvis du lader dem vokse sig lidt større.
En af de andre meget eftertragtede svampe i Danmark er Karl Johan. Den er eftertragtet på grund af sin fantastiske nøddeagtige smag og på grund af sin størrelse. Et stort eksemplar kan nemlig sagtens blive over 500 gram. De kan derfor give et stort udbytte og du kan lave mange opskrifter med dem.
Typisk er svampene dog lidt mindre, da de yngre svampe er de bedste at bruge i køkkenet. De er mere faste i kødet og sjældent angrebet af orme. De ældre eksemplarer er tit angrebet af orme, der kan gøre dem mindre appetitvækkende.
Karl Johan svampe er generelt store og hatten kan blive op mod 25 cm bred. Farven på hatten varierer lidt afhængigt af vejret, men vil altid være i de brunlige nuancer.
Du finder typisk Karl Johan sammen med bøg, men den vokser både i løvskov og nåleskov. De første eksemplarer vokser ofte i juni, men du kan finde dem hyppigst i august/september.
De fleste kender østershatte, da det er en af de gode svampe, som du kan købe i supermarkedet. De er rigtig gode at bruge i køkkenet og det er generelt en undervurderet spisesvamp. Den smager fantastisk både i større retter og på et stykke godt brød.
Den kendes let i naturen på sin karakteristiske form. Den er desuden at finde i skoven hele året, som er atypisk for de fleste svampe. Den er dog mest hyppig i efteråret, som er højsæson for svampe. Du kan dog sagtens støde på den i tøvejrsperioder hen over vinteren.
Du finder den mest i løvskov, men du kan godt støde på den i nåleskov. Den findes typisk på ældre træer og du kan være heldig, at den vokser på nogle nyligt fældede stammer.
Denne svamp er en anden af de gode spiselige rørhatte. Sammen med Karl Johan og Punktstokket Indigo-Rørhat er det en af de populære spisesvampe i rørhatfamilien. Den er relativt let at genkende i skoven og den har en rigtig god smag. Den er ofte fast i kødet og mere sjældent angrebet af orme end nogle af de andre rørhatte.
Et af de gode kendetegn er de blånende rør ved tryk, som billedet viser herover. Du skal bare trykke på din finger i et par sekunder. Herefter vil du langsomt kunne se rørene blåne.
Den er mest almindelig i nåleskov og du finder den typisk fra juli og frem til det sene efterår.
Det er som nævnt tidligere langt fra alle svampe i skoven, som kan spises. Der er en helt masse uspiselige svampe og samtidig nogle giftige. Her får du beskrivelser af nogle af de giftige svampe, som du kan møde i skoven i Danmark.
Dette er den farligste svamp i Danmark og den er dødeligt giftig. Det er derfor vigtigt, at du lærer den at kende. Den har været årsag til flere dødsfald i Danmark. Dog ikke mange i nyere tid.
Svampen kendes på den gulgrønne hat, frie lameller, ring på stokken og den knoldede stokbasis. Du kan se de fleste af disse kendetegn i billedet ovenfor.
Du kan finde svampen almindeligt i Danmark og findes især under eg og bøg, men sjældent i nåleskov.
Dette er en anden en af de giftigste svampe i Danmark. Snehvid Fluesvamp er dødeligt giftig og du bør derfor lære den at kende, så du kan undgå den på din svampejagt. Du må dog altid beundre svampen på skovbunden.
Den kendes bedst på sine hvide frie lameller og stor hvid knold med hudagtige svøbrester. Du kan se disse svøbrester på billedet ovenover sammen med de hvide lameller. Knolden ved basis af svampen er ikke helt så tydelig på billedet.
Du skal være opmærksom på, at Snehvid Fluesvamp kan forveksles med unge champignon. Der er dog tydelige forskelle, som du kan genkende, hvis du studerer svampene. Husk dog, at svampe i champignonfamilien ikke anses som velegnede til begyndere.
Dette er en af de mest kendte svampe i Danmark. Den er desuden kendt i store dele af verden. Der er mange grunde til, at den er kendt. Dens flotte røde farve er meget tydelig og den er derfor rigtig let at kende i skoven.
Desuden er den kendt for at være rigtig giftig. Den er dog ikke helt ligeså giftig som Grøn Fluesvamp og Snehvid Fluesvamp.
Der er mange svampe i naturen, som ligner hinanden. Faktisk er der rigtig mange arter, som kan være svære at skelne fra hinanden uden et mikroskop. Dette er dog mest for de mindre svampe, som er svære at bestemme med det blotte øje alligevel.
Der er dog også forvekslinger blandt de større hatsvampe. Disse er mere aktuelle, da alle svampejægere i et eller andet omfang bliver eksponeret overfor dem. Selv de meste kendte spiselige svampe har forvekslinger. Her får du nogle af de typiske forvekslinger, som mange svampejægere møder.
Dette er en af de typiske forvekslinger, som begyndere har svært ved, når de starter på svampejagt. Visuelt kan de to svampe nemlig ligne hinanden. Der er dog gode metoder til at adskille dem fra hinanden. På billedet herunder kan du se Karl Johan til venstre og Galderørhat til højre. En af de mest klare forskelle er det grove mørke netmønster på stokken hos Galderørhat, som Karl Johan ikke har.
Udover mønstret på stokken vil der være forskel på farven hos rørmundingerne hos ældre eksemplarer af svampene. Galderørhat får nemlig rosa rør med tiden.
Dette er en af de ande meget almindelige forvekslinger, som svampejægere har svært ved at skelne fra hinanden. Den sker ofte, da Almindelig Kantarel er en af de fineste spisesvampe og derfor er der mange, som leder efter den i skovbunden.
Du bør lære det to svampearter at kende, da du derfor har bedre mulighed for at skelne dem fra hinanden. De har nemlig tydelige karakteristika, som indikerer om det er den ene eller den anden. På billedet herunder kan du se Almindelig Orangekantarel til venstre og Almindelig Kantarel til høje.
En af de tydelige forskel er under hatten på svampene. Her kan du se på Almindelig Kantarel til højre, at ribberne (ikke lameller) løber ned langs stokken. Ribber er en del af svampen og det er derfor et frugtlegeme, mens lameller sidder fastsat på svampen. Du kan derfor se, at lamellerne hos Almindelig Orangekantarel ikke løber betydeligt ned langs stokken.
En af de andre forskelle er hos stokken, som er mere massiv hos Almindelig Kantarel. Den er tyndere og ofte hul hos Almindelig Orangekantarel. En anden forskel er lugten, hvor Almindelig Kantarel har en mere udpræget lugt af abrikos.
Dette er en af de mere farlige forvekslinger. Du bør derfor ikke samle Rødmende Fluesvamp til spisning medmindre du har meget erfaring med svampejagt. Du kan sagtens få et godt udbytte fra din svampejagt uden at samle Rødmende Fluesvamp. Der er mange andre interessante spisesvampe i skoven.
Herunder kan du se billeder af svampene. Der er to forskellige billeder, som sammenligner de to svampe. Disse viser forskellige kendetegn, som er gode til at adskille svampene. I begge billeder kan du se Rødmende Fluesvamp til venstre og Panter-Fluesvamp til højre.
Dette kan være et af de svære spørgsmål for begyndere. Du skal dog ikke være bekymret, da der er rigtig mange gode steder at gå på svampejagt i Danmark. Herunder får du et overordnet kort over alle de offentlige skovarealer, som du kan bruge til svampejagt.
Herfra kan du zoome ind på dit nærområde og se navnene på de enkelte skove. Desuden kan du finde en beskrivelse af skovområdet og muligvis lidt information omkring de svampe, som vokser i området.
Nu får du så en beskrivelse af de forskellige skovområder i lidt flere detaljer. Læs bare ved det område, hvor du selv kan komme til. Husk at mange skove er værd at køre lidt efter, hvis du er ude efter de gode spisesvampe. Specielt hvis du bor i de større byområder.
Der er mange steder i Danmark, hvor man kan gå på svampejagt. Der er dog selvfølgelig nogle få områder, som er ekstra gode. Her får du lidt mere information omkring gode skovområder til svampejagt tæt ved København.
Dette er et af de bedste steder på Sjælland at gå på svampejagt. Gribskov er Danmarks største gamle skov, og der findes mange gamle fortidslevn, interessante naturområder og kulturelle mindesmærker. Det er det største og bedste sted at gå på svampejagt i Nordsjælland.
Her finder du altid forskellige svampearter i svampenes højsæson. Du kan dog ikke med sikkerhed finde de gode spisesvampe. Du har dog rigtig muligheder for det her, da der er rapporteret flere fund af blandt andet kantareller.
Hareskoven er endnu tættere på København end Gribskov. Du har desuden rigtig gode muligheder for at tage offentlig transport til skoven. Egentlig består Hareskoven af flere forskellige skove. Det er derfor de ofte omtales Hareskovene.
Der er rigeligt med svampe i Hareskovene i højsæsonen. Du skal dog være opmærksom på, at det er en meget velbesøgt skov. Dette betyder, at mange før dig muligvis har været på svampejagt og har samlet de gode spisesvampe. Du vil dog altid stadig kunne støde på svampe, hvis du går en længere tur i skoven i højsæsonen.
Dette skovområde bliver ofte bare omtalt dyrehaven. Det er et rigtig stort område nord for København ved kysten. Selve dyrehaven er meget velbesøgt og her skal du ikke forvente at finde mange svampe, da der er mange om buddet.
Du kan have bedre held med dig, hvis du går lidt længere nordpå, hvor du kan finde skovområdet. Det er nemlig mindre besøgt og har flere svampe. Du har gode muligheder for at finde svampe, hvis du tager hertil i højsæsonen.
Jylland er mere tyndtbefolket end Sjælland og dette er godt for din svampejagt. Der er nemlig typisk færre svampejægere per skov. Der kan dog stadig være mange svampejægere i de kendte og populære skove. Her får du beskrivelser af nogle af de meget populære områder, som er gode til svampejagt.
Dette er et af Danmarks fantastiske naturområder. Her har du mulighed for en masse gode oplevelser i naturen med venner og familie. Ud over de gode oplevelser er det et rigtig godt sted til din svampejagt. Der er mange forskellige skovområder, hvor du kan finde gode spisesvampe.
Specielt Almindelig Kantarel er meget populær på disse egne og nogle af årets første fund bliver tit rapporteret fra denne del af landet.
Dette område er kendt i hele Danmark for sin flotte natur. Der er masser af skovområder og søer, som hvert år bliver besøgt i stor stil af folk fra alle egne af landet.
Det er samtidig et af Danmarks bedste steder at gå på svampejagt. Der er mange offentlige skov tæt på Silkeborg og stort set allesammen gemmer på de gode spisesvampe. Specielt Almindelig Kantarel er fundet mange steder. Dette gør området til et af de bedste, hvis du håber på at finde de gode svampe.
Man skal ikke langt væk fra Aarhus for at kunne finde de gode spisesvampe. Det bedste område er helt sikkert syd for byen, som gemmer det store skovområde ved Moesgaard. Selvom området er godt besøgt, kan du være heldig at finde gode spisesvampe.
Området er bedst for rørhatte og skørhatte, men du kan være heldig at finde nogle kantareller. Der er dog ikke mange af dem.
Svampejagt er selvfølgelig mere end bare de spiselige svampe. Du kan sagtens bruge meget lang tid på at studere de fantastiske svampearter i naturen og lære mere om dem. Det er dog også en fed følelse, at finde svampe i naturen og kunne bruge dem i sit eget køkken.
Her får du en række gode opskrifter med nogle af de forskellige gode spisesvampe. Så har du altid inspiration, hvis du ikke ved hvordan du skal bruge svampene.
En god svampesuppe er en fantastisk opskrift. Svampene er med til at give en kraftig og dyb smag, som få andre råvarer kan give. Opskriften herunder er med Trompetsvamp. Du kan dog sagtens udskifte dem med nogle af de andre gode spisesvampe såsom Karl Johan, Almindelig Kantarel og Tragt-Kantarel.
Dette er en af de andre kendte klassikere med svampe. Du har sikkert fået den på restaurant, hvor den bliver serveret ofte med de gode spisesvampe. Den tager ofte lidt tid at lave, men det er faktisk ikke så svært at lave den. Du skal bare væbne dig med lidt tålmodighed.
I denne opskrift er der brugt Brunstokket Rørhat, som er en rigtig god spisesvamp. Den er desuden dejlig fast i kødet.
Du kan finde alle andre opskrifter på opskriftssiden: opskrifter.
Hvis du har mistanke om forgiftning skal du kontakte giftlinien på 82 12 12 12. Du skal være opmærksom på, at denne giftlinie ikke kun dækker svampeforgiftninger. Folk kan ringe til dette nummer med forskellige forgiftninger. Du kan se nogle af dem her:
Derfor skal du være klar til forklare din situation.
Det kan være svært at huske al informationen, hvis du ikke har samlet svampe i mange år. Derfor har vi gjort det hele tilgængeligt for dig i en app, så du altid kan tilgå det fra din smartphone. Her får du links til app’en, så du kan downloade den med det samme:
Du kan finde alt hvad du skal bruge i app’en. Du skal selvfølgelig stadig have en svampekurv med i skoven, så du kan gemme svampene. Nogle af de primære funktioner i app’en er:
Der bliver altid tilføjet mere information til app’en og der bliver løbende tilføjet nye opskrifter. Der er for eksempel lige nu tilføjet et par opskrifter med Svovlporesvamp, som er en god spisesvamp man kan finde tidligt på sæsonen.
Du må huske altid at tage kontakt, hvis du mener, at der mangler en svamp, opskrift eller anden information i Shroomi. Så bliver funktionaliteten tilføjet så hurtigt som muligt.
Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampeneEn god start for begyndere
Se svampene