Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close

Friterede svovlporesvampe

En af de bedste måder at tilberede svampene

Friterede svovlporesvampe

Der er ikke lige så mange svampe i foråret og sommeren som i efteråret. Du kan dog være heldig at finde nogle enkelte. Selvom morkler er fantastiske spisesvampe er de meget svære at finde i Danmark. Du skal derfor ikke altid regne med at kunne finde dem. Svovlporesvampe er derimod ikke ligeså populære i Danmark. Der er dog begyndt at komme flere svampejægere, som samler dem til spisning. De smager fantastisk i mange retter og friterede svovlporesvampe er perfekte til en forret eller snack.

Opskrift på friterede svovlporesvampe

Det er vigtig at forberede svampene en smule før du går i gang med selve opskriften. Du skal rengøre dem grundigt og fjerne nogle af de hårde steder på svampen. Dem kan du skære væk med en kniv. Husk ikke at spise dem, hvis svampene er seje. Man kan kun spise de helt unge eksemplarer, som stadig er bløde. Selv her bør man skære det inderste af svampen, som har siddet fast på træet.

Ingredienser

  • Ca. 300 gram Svovlporesvamp
  • 0,5 liter rapsolie eller solsikkeolie
  • 200 gram hvedemel
  • 2 dl kærnemælk
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1/2 tsk sort peber
  • Evt persille og citron ved servering

Fremgangsmåde

Start med at tage en pande/gryde frem til olien. Du kan godt begynde at varme olien op til høj varme. Del svampene i lidt tynde stykker. Det er vigtigt ikke at lave dem for tykke, da de ellers ikke bliver stegt færdige i olien.

Først skal du blande mel sammen med salt, peber og de andre ingredienser. Det er lettest i en dyb tallerken eller skål. Nu skal du dyppe svampeskiverne i mælken og vende dem i skålen med melblandringen. Vend dem rundt indtil de er helt dækket af blandingen.

Kom dem herefter i din varme olie og lad dem stege i ca. 2-3 minutter på hver side indtil de har en fin gyldenbrun farve. Tag dem så op af olien og læg dem på en tallerken med noget papir til at lade olien dryppe af. Server sammen med lidt citron eller en dyppelse af eget valg. Velbekomme!

Friterede svovlporesvampe ingredienser
Friterede svovlporesvamp opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene