Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampene
Dette er en meget simpel ret, som vilde svampe meget tit bliver brugt til. Den tager meget kort tid at lave og smager virkelig godt. Stegte østershatte er gode på brød, men du vil sagtens kunne blande med andre stegte svampe, hvis du har fundet flere.
Denne opskrift er perfekt til en forret eller en let hovedret. Det afhænger meget af hvor mange svampe du har fundet i skoven. Både Sommer-Østershat og Almindelig Østershat kan bruges til denne ret.
Tænd blusset og sæt panden på. Tilføj en skefuld smør og lad det smelte stille og roligt. Læg svampene på panden før smøret bliver brunt og tilføj hvidløg. Du mår også gerne tilføje rosmarin til svampene på panden. Steg svampene indtil de har afgivet det meste af deres vand. De må gerne få god varme, så de kommer af med noget af vandet.
Rist brødet mens svampene er på panden. Du kan både gøre det med en brødrister, i ovnen eller på panden med svampene. Det er lækkert at bruge et godt stykke brød og bruge panden med svampene. På denne måde får brødet en masse smag fra svampene.
Put svampene på brødet og krydr med lidt salt, peber og eventuelt rosmarin. Denne opskrift kan sagtens bruges med andre svampe, hvis du bare laver dem på panden.
Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampeneEn god start for begyndere
Se svampene