Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampene
Der er mange måder at bruge sine svampe på. Hvis du har haft en rigtig god svampejagt i skoven kan du nogle gange stå med for mange svampe på hånden. Her giver det god mening at konservere dele af dem, så de kan holde sig længere. Udover at tørre, sylte, marinere eller salte dine svampe, kan du lave svampesalt. På denne måde for du en rigtig god smagsforstærker til dine retter. Du kan bruge mange forskellige svampe, så længe de er spiselige. Svampe som Karl Johan og kantareller giver en mere kraftig smag.
Opskriften her er meget simpel, men tager lidt tid at lave. Det er en rigtig god måde at bruge nogle af dine overskydende svampe på og er et hit til gryderetter, hvor svampesmagen virkelig gavner. Du skal kun bruge et par enkelte ingredienser. Du kan godt undlade chili, men det giver lige et ekstra kick til smagen.
Du skal starte med at tørre dine friske svampe. Hvis du bruger tørrede svampe kan du hoppe over dette skridt. Du kan tørre svampe på flere måder. Det er meget let, hvis du har en dehydrator, da den automatisk har den rette temperatur til tørring af svampe. Hvis du ikke har en kan du bruge en ovn på lav varme eller stuetemperatur på et lunt sted.
Vær sikker på at dine svampe er helt tørre. Hvis de ikke er tørre kan du ikke blende dem og dit salt bliver ikke så godt. Når svampene er helt tørre kan du komme svampe, salt og chili i en blender.
Blend indtil hele blandingen er fin. Gem dit svampesalt i en lufttæt boks, da der ellers vil komme fugt ned til det. Nu kan du tilføje det til enhver ret, hvor det passer. Velbekomme!
Her er et billede af ingredienserne:
Det færdige resultat:
Nogle af de bedste spisesvampe
Se svampeneEn god start for begyndere
Se svampene