Announcement

Hent Shroomi - Over 200 svampe

Hent den nye Shroomi app og få mere end 200 svampe. Fås både til iPhone og Android.

Close
Tragt-Kantarel

Tragt-Kantarel

Cantharellus tubaeformis

  • Kategori:

  • Kantarelfamilien

  • Status:

  • Spiselig
  • Spiselig

  • Sted:

  • Løvskov
  • Løvskov

  • Sted:

  • Nåleskov
  • Nåleskov


Gode kendetegn hos Tragt-Kantarel

Juli-november – Løv- og nåleskov – Hat 2-5 cm

Tragtformet brun til gråbrun hat med gullige ribber.

Om svampen

Tragt-Kantarel er en meget almindelig svamp i Danmark, som samtidig er en rigtig god spisesvamp. Den har altid været populær i flere opskrifter såsom svampesovs og svampetoast. Den er meget velegnet til tørring. Du kan læse mere omkring hvordan du tørrer svampen her:

Svampens struktur

Hatten er tragtformet med en lille nedtrykning i midten. Randen er bølget og er længe nedbøjet. Hatten er tør med glat hathud og rynket. Den har små grålige skæl, der altid kan ses på hatte, der ikke er fugtige.

Ribberne har en gullig tone og kan være næsten æggegule, men er oftest også hvidgrå i farven. De er nedløbende langs stokken og er gaffelgrenede.

Stokken er hul, 2-6 cm høj og viser en forening af gråt og gult. Den er glat, slank og krummer som regel forneden.

Kødet er gråligt, men kan have et hvidligt-blegt skær.

Lugt og smag

Svampen har ingen udpræget lugt eller smag.

Vækst

Tragt-Kantarel vokser både i løv- og nåleskov. Den er typisk en efterårssvamp, hvor man kan finde den i store samlinger indtil nattefrosten rammer. Mest almindelig vil den siges at være på hedeagtig bund af mos og græs. Typisk ved unge egeplantninger.

Forvekslinger

Tragt-Kantarel har et karakteristisk udseende, der mere eller mindre kun kan forveksles med andre kantarelarter. Alle disse er spiselige og det er derfor en god svamp at søge efter. Den kan kendes fra andre lignende svampe på sine ribber under hatten.

Herunder kan du se en af de mulige forvekslinger blandt kantarelfamilien. Til venstre kan du se Tragt-Kantarel og til højre kan du se Gylden Kantarel. Gylden Kantarel er dog sjælden i Danmark, så du kommer ikke til at støde på den mange gange. Svampene har meget ens farver, men ribberne er relativt forskellige. Hvis du kender Tragt-Kantarel og har fundet den et par gange vil du ikke være i tvivl, når du støder på den.

tragt-kantarel gylden kantarel forveksling

Flere billeder
Tragt-kantarel Tragt-kantarel
shroomi app

Seneste opskrifter med alle svampe